I 2019 flyttede en familie på tre ind i et ældre bjælkehus i en lille by i Norge. Et godt og varmt hus er helt afgørende i en by, hvor mørke og iskolde vintre er almindelige – noget familien har kunnet mærke. Det blev grundlaget for projekt renovering af bjælkehuset startet og drømmen om ægte varme.
Landligt og hyggeligt bjælkehus i Svorkmo
I 2019 flyttede Anita og hendes søn på 17 og datter på 14 ind i deres nye hus i Svorkmo. Huset er et ældre bjælkehus fra 1950, der gennem årene har gennemgået flere renoveringer. Det ligger idyllisk til i landlige omgivelser, og det er lige noget for Anita, der elsker havearbejde og haveprojekter.
En lille by på landet
Svorkmo er en lille by omkring tres kilometer fra Trondheim i Midt-Norge. Der er meget jord- og skovbrug i området, som har et kuperet terræn, der giver gode muligheder for udeaktiviteter, især om vinteren. Det er en by, hvor alle kender hinanden, unge som ældre, med et lille center, der ligger i gåafstand fra bjælkehuset.
Da Anita kunne opfylde sin drøm om at købe et ældre hus, faldt hun for det store potentiale, dette hus havde for at blive deres hjem. Efter at have brugt mange arbejdstimer og genbrugt efter bedste evne blev drømmehuset til.
Kolde vintre med temperaturer ned omkring minus 35 grader
Om vinteren kan denne lille by virkelig mærke, hvad vinteren har at byde på. Her kan det blive ned til minus 20, ja faktisk helt ned til minus 35 grader! Med den slags frostgrader er det vigtigt, at ens hus er velisoleret og har moderne vinduer og alternative opvarmningskilder, så man kan holde varmen.
Det ældre bjælkehus havde kun elvarme, og nu om dage er det utrolig dyrt. Med trævægge i dele af huset, dårlig isolering og en ældre leca-skorsten med fyringsforbud var det klart, at noget måtte gøres. Der blev gjort flere ting som at isolere gulvet, men fyringsforbuddet var det sværere at finde en løsning på.
Vidste du...? At det kan vise sig at være rigtig vigtigt at have en alternativ opvarmningskilde som en brændeovn, hvis der skulle ske strømsvigt om vinteren – især et sted som Svorkmo. En brændeovn fungerer altid – også strømsvigt.
Varmende hjælp fra en god veninde
Carina, en af Anitas gode veninder, ville gerne hjælpe sin veninde, så hun kunne gå en varmere vinter i møde.
Jeg er så privilegeret, at jeg bor i et velisoleret hus. Jeg har gulvvarme og en ny ovn fra 2019, der varmer i kulden. Det er en luksus, jeg under alle at have, men for min veninde er det ikke en selvfølge.
Carina
Da skorstenen fik fyringsforbud af skorstensfejerlauget, og de fik at vide, at brændeovnen skulle udskiftes, fik Carina en idé. Hun oprettede en 'Spleis'-indsamling og brugte de sociale medier til at nå ud til folk med budskabet om, at der blev samlet midler ind til hendes venindes skorstens- og brændeovnsprojekt. 'Spleis' er en norsk digital indsamlingsmetode, du selv kan starte for at indsamle penge til en sag – som i dette tilfælde at hjælpe en ven.
Den varmende og hjertelige gestus fik god respons, og Carina fik indsamlet nok midler til, at "Projekt skorstensrenovering-og-ny-brændeovn" kunne starte.
Mere varme med en ny rentbrændende ovn
En lokal forhandler af brændeovne blev kontaktet, og Anita fik god hjælp til at vælge en brændeovn, der passer til huset. Den gamle brændeovn var en gammel etageovn, en Jøtul 606, en klassisk brændeovn der havde sin storhedstid for mange år siden. Valget af ny brændeovn faldt på Jøtul F 167, noget der føltes trygt og godt, da både Anita og Carina begge kendte Jøtul fra tidligere. Jøtul F 167 er en rentbrændende ovn med moderne fyringsteknologi, som har en langt bedre varmeeffekt end den gamle Jøtul 606. Anita vil mærke stor forskel med sin nye brændeovn, som for øvrigt også næsten kan halvere hendes brændeforbrug ved optimal brug.
Tip om træfyring og skorstensrenovering som sikrer god fyring
Ved brug af den rette fyringsteknik opnår du meget større varmeeffekt og mere miljøvenlig forbrænding end ved fyring i en ældre brændeovn. Skorstenen – der er hele 12 meter lang – fik også en overhaling og er nu godkendt til fyring – og giver et godt aftræk til brændeovnen. Da skorstenen er brændeovnens motor, har den en meget vigtig opgave, når det drejer sig om at opnå en god forbrænding.
Vil du gerne lære, hvordan du fyrer korrekt? Vi viser dig det i vores trin-for-trin-video!
Med masser af skove i området er der god adgang til brænde i Svorkmo. Ofte lægger skovejere og bønder ud på de sociale medier, at et område skal ryddes, og at man bare kan gå ud og sanke brænde. Anita og sønnen kommer så og henter det brænde, de har brug for, og hugger det derefter selv. Da Jøtul var på besøg, mindede vi dem om vigtigheden af at tørre brændet i god tid før fyringssæsonen, og vi viste dem forskellige trick til at kontrollere, at brændet er tørt nok.
Tip! En brændeovn er ikke bedre end det brænde, der lægges i den.
Ser frem til de kolde vinteraftener i et dejlig varmt hus
Anita fortæller, at hun er meget tilfreds med sin brændeovn, at den varmer godt, og at sideglassene giver en flot udsigt til flammerne fra flere sider.
Jeg elsker at sidde foran brændeovnen og lægge planer for nye projekter for huset og haven.
Anita
Vi tænder gerne op om morgenen, og når vi kommer hjem fra skole og arbejde. Begge børnene har også lært at tænde op, så nu er vi klar til efteråret og vinteren, fortæller den lykkelige mor til to.
Vil du have en Jøtul F 167?
Vores dygtige forhandlere hjælper dig gerne med dit pejseprojekt! Med vores bevidste fokus på miljøet med recirkulering af gamle brændeovne og forskning i Clean burn Technology får du skøn pejsehygge med god samvittighed.