Varmelagrende brændeovn i flot arkitekttegnet hytte
Findes der noget bedre end at kunne trække sig tilbage og slappe af i en hytte i Tjeldsund kommune i det nordlige Norge i smukke naturomgivelser? Det mente ægteparret fra Harstad ikke og valgte dette sted som deres drømmested, hvor hyggeligt samvær, naturoplevelser og afslappende dage foran pejsen skulle blive en del af hverdagen i hytten.
En hytte i vikingeland
Ægteparret fortæller, at de ledte længe, før de fandt hytten Gapahuk, som er tegnet af det anerkendte norske arkitektfirma Snøhetta. Hytten ligger 55 meter fra havet i Tjeldsund kommune – et område med masser af vikingehistorie og levn fra vikingetiden, som vidner om tidlig bosættelse og betydelig velstand i vikingetiden og middelalderen. I dette rå, flade og smukke landskab omgivet af høje fjelde passede hytten Gapahuk perfekt ind.
Vidste du, at?
Et af de fineste vikingesværd i Norge, kaldet Steinsviksverdet, er fundet på Tjeldøya.
Kilde: https://snl.no/Tjeldsund
Lejrbål midt i stuen med brændeovnen Jøtul F 520 HT
Efter valget af hytte var truffet, var det tid til at vælge brændeovn. Ægteparret brugte meget tid på at finde en brændeovn, der ville passe. Brændeovnen bliver ofte et omdrejningspunkt i rummet, og er et møbel, der skal holde i mange år. Valget faldt til sidst på brændeovnen Jøtul F 520 HT, som ægteparret mente, var den perfekte brændeovn til Gapahuk.
Vi har en 94 kvm åben hytte med alt i ét plan, med masser af glas og højt til loftet. Brændeovnen varmer hurtigt hytten op og bruges hele året rundt," fortæller ægteparret.
Brændeovnens rene linjer og højde fremhæver hyttens udtryk og loftshøjde. Det store brændkammer med glas på tre sider indbyder til samvær og hyggelige stunder, og man kan få fornemmelsen af at have et lejrbål midt i stuen.
Vi er meget tilfredse med brugen af brændeovnen. Vi har læst op på Jøtuls tip om fyring med brænde i brændeovn og synes, det brænder pænt, og at soden bliver brændt væk," fortæller ægteparret.
Varmelagrende brændeovn med panoramaindsyn til flammerne
Jøtul F 520 HT er en høj brændeovn med glas på tre sider, der giver panoramaindsyn til flammerne. Brændeovnen har plads til varmelagrende sten i toppen, som giver op til 12 timers ekstra varme efter sidste ilægning af brænde. Derudover har den et praktisk opbevaringsrum til opbevaring af brænde i soklen.
Den store vandrette glaslåge og sideglassene har en coating, som gør, at de holder sig renere. Derudover har brændeovnen luftspuling, der skyller luft ned i glassets inderside, hvilket mindsker risikoen for, at sod sætter sig fast. Brændeovnen er desuden udstyret med praktiske og brugervenlige luftventiler, som gør både optænding og fyring let.
Der er mange fordele ved varmelagrende brændeovne:
Behagelig varme der holder i flere timer
Lavere brændeforbrug
Mindre behov for andre varmekilder
Økonomisk gevinst
Miljøvenlig fyring
Et godt sted at bare være.
Nyder den norske natur på ski eller til fods
Hytten bliver flittigt brugt af ægteparret – de bruger den næsten hver weekend og i ferier. Omgivet af smukke fjelde som Kongsviktinden, Sætertinden og Haukebøtinden ligger den perfekt til ture i fjeldet på ski eller med snesko om vinteren, og til fods om sommeren. Om efteråret er ægteparret på udkig efter multer og kantareller - gerne lige uden for hyttedøren. De fortæller også, at de har deres egen birkeskov, som forsyner dem med brænde til pejsen.
Fordi hytten ligger så langt oppe i Norge, kan de også fra tid til anden se nordlyset, der danser hen over himlen. Og med naturen så tæt på, er det ikke ualmindeligt, at de får øje på rensdyr og elge, der kommer forbi lige uden for hytten. Det er virkelig et magisk sted, hvor de kan trække sig tilbage og lade batterierne op, enten ude i naturen, eller foran den dejlig varme brændeovn.
Vores forhandlere hjælper dig gerne med at gøre din pejsedrøm til virkelighed! Uanset om du vil have Jøtul F 520 HT brændeovn eller en anden brændeovn, er vores forhandlere behjælpelige med at finde den rigtige løsning til dig og dit pejseprojekt.