Mand og kvinde sidder foran brændeovnen Jøtul F 373 Advance i stuen

Tip til at forbedre indeklimaet, når du fyrer med brænde

De fleste kender nok ubehaget ved, at der siver røg ud i rummet fra pejsen eller brændeovnen, og det giver både dårlig indeluft og sætter sig i møblerne og tøjet. For folk med luftvejsproblemer og allergi er et dårligt indeklima ødelæggende for livskvaliteten. Men vidste du, at der er flere ting, du kan gøre, for at forbedre luftkvaliteten indendørs?

Rengør pejsen ud- og indvendig

Sod og brændt støv kan irritere øjne, slimhinder og luftveje. Derfor kan rengøring af pejsen både ud- og indvendig gøre en forskel for indeklimaet.

Mand, der renser brændeovnen Jøtul F 233 med aske og vand

Brug gerne en askestøvsuger til at rengøre pejsen eller brændeovnen både ind- og udvendig. En almindelig støvsuger kan slippe sod ud i rummet, og det kan medføre brandfare, hvis der ligger gløder i asken og ulmer.

Se flere tip til rengøring af pejsen

 

Oplever du, at det kommer røg ud i rummet, når du fyrer?

Det kan der være flere årsager til, og vi har flere tip til, hvad du kan gøre ved røgudslag fra pejsen og brændeovnen. Et tip kan være at åbne pejsens låge forsigtigt, når du lægger brænde på for at udligne trykket og dermed undgå røgudslag. Hvis der fortsat kommer røg ud af brændeovnen, kan det blandt andet også være tegn på undertryk i rummet, vindforhold eller fejl på skorstenen.

Hånd der åbner pejsdøren til brændeovnen Jøtul F 373 Før forsigtigt frem

Vigtigt med godt aftræk ved fyring

Selv om Jøtul har nogle af verdens mest rentbrændende og effektive brændeovne og pejse, er det alligevel vigtigt, at du fyrer med tørt brænde, tænder op fra toppen (anbefaling fra SINTEF) og har tilstrækkeligt aftræk for at få optimal forbrænding – og på den måde minimere partikeludslippet. Hvis du har problemer med at få det til at brænde, bør du kontrollere, at alle luftspjæld og ventiler i ydervæggen er åbne, prøve at sætte et vindue på klem, skrue blæsere af i badeværelse/køkken samt kontrollere, om skorstenen er i god stand. Det kan en af vores forhandlere også hjælpe dig med at kontrollere.

Opbevar brændet tørt udendørs, og fyr op med tørt brænde

Hvis du er plaget af allergier eller luftvejsproblemer bør du ikke have mere brænde indendørs end det, du skal bruge til at fyre op med samme dag, da indeluften påvirkes af brændet.

Træskjul med brænde og økse

Hvis du gerne vil dekorere med brænde indendørs, f.eks. et brænderum, bør du vælge godt tørt brænde og støvsuge det regelmæssigt. Tag ikke brænde ind med synlig mug.

I forhold til opbevaring af brænde udendørs anbefaler vi, at du ikke opbevarer brænde langs husmuren, da det kan give problemer med fugt, mus og rotter. Brug hellere terrassen, brændeskuret eller garagen.

Sikker optænding

Har du børn eller husdyr? Så kan det være smart at stille et pejsegitter foran pejsen eller brændeovnen som sikring mod uheld eller brandskader. Husk også at opbevare brændbare materialer eller varmefølsomme ting i god afstand fra ildstedet. I manualen til vores pejse og brændeovne står det nærmere afstandskrav angivet.

Kvinde bærer pap i hænderne

Brug ikke pejsen som skraldespand

I manualen er det også beskrevet, hvad du skal fyre med. Tørt brænde og fint kløvet brænde med en fugtighed under 20 % er at foretrække. Brug ikke pejsen som skraldespand til pap, papir, gavepapir, byggematerialer osv. Det kan forurene meget og beskadige pejsen eller brændeovnen, da temperaturen kan blive for høj.

Andre tiltag til forbedring af luftkvaliteten indendørs

Vidste du, at tændte stearinlys ifølge det norske seruminstitut Helseinstituttet kan være en kilde til luftforurening indendørs? 

Hvide LED-lys på brunt gulv

Hver gang du slukker et fyrfadslys, frigøres der omkring 350.000 sodpartikler. En mulighed for at undgå dette og alligevel bevare den gode stemning er at skifte stearinlysene ud med LED-lys.

Nyd hyggen foran pejsen med god samvittighed

Hverken et velisoleret hus eller allergi bør være til hinder for, at du kan nyde de mange glæder ved træfyring, bare du træffer dine forholdsregler og er bevidst om, hvordan du fyrer.

Og hvad er mere hyggeligt end at sætte sig i sin gode stol foran den knitrende pejs eller brændeovn, når vinterkulden har taget landet i sit jerngreb? At kigge på flammernes skær har ifølge denne forskningsrapport også en positiv påvirkning på pulsen og blodtrykket. Det vil sige, at du automatisk slapper mere af, når der er tændt op i pejsen. Det er god terapi!

Læs flere tip om pejsen og fyring med træ