I vores brede sortiment vil du med garanti finde lige netop den pejs eller brændeovn, du har behov for og drømmer om. Men hvilken pejs eller brændeovn skal du vælge? Og hvad er forskellen på en brændeovn, en pejs og en pejseindsats? Vi guider dig gennem de muligheder, der findes, for at gøre det lidt nemmere for dig at vælge.
Lad os først se på de forskellige produkttyper af pejse og brændeovne, der findes på markedet:
Brændeovn og pejs – kræver kun lidt plads og giver hurtig varme:
Tidligere var brændeovne gerne helt lukkede uden indsyn til flammerne, mens de fleste moderne brændeovne, der sælges i dag, har glasfront. Nogle har også glas i siderne for bedre at kunne se flammerne. Disse ovne kaldes gerne brændeovne eller pejseovne. En brændeovn kræver kun lidt plads, er nem at slutte til en skorsten og giver hurtigt varme i rummet ved optænding.
En pejseindsats kan karakteriseres som et komplet brændkammer, gerne med bred låge. Pejseindsatser placeres udvendig på en væg, og der mures op om den med en pejseløsning, du selv kan designe. Her vælger du selv finish for eksempel med brændeopbevaring samt glat eller mere rå mur, du kan male i den ønskede farve. Pejseindsatser kan også bruges i åbne ildsteder. Vores pejseindsatser fås i flere forskellige størrelser, og du kan vælge at nyde flammerne og varmen fra pejseindsatsen gennem et, to eller tre glas. Du kan altså frit vælge lige netop den pejseindsats, der passer bedst til dig og din boligindretning.
"Den pejs eller brændeovn, du vælger, skal ikke kun passe ind i indretningen, den skal også afgive god varme til rummet i mange år fremover."
Pejs – en tids- og omkostningsbesparende pakkeløsning:
Når en pejseindsats er indbygget i en færdigdesignet omramning, kalder vi det en pejs – eller det vi på fagsprog kalder en pejseomramning. Her får du altså en totalpakke bestående af en pejseindsats med enten et, to eller tre glas og færdig omramning.
Vores pejse er et tids- og omkostningsbesparende alternativ til at mure sin egen pejs op. Og de optager mindre plads, er nemme at stille op og giver rigtig god varme. Pejseomramningen
kan være med brænderum, og der fås forskellige varianter afhængig af ventiler og gulvhøjde til indsatsen, og nogle af dem kan males i den farve, du vil – straks efter montering.
Om du skal vælge den ene eller andre løsning afhænger naturligvis af, hvad du er ude efter. Skal det være den primære varmekilde i boligen? Eller et møbel, der skal give hygge? Eller begge dele?
Husk at et træfyret ildsted afgiver meget varme, og derfor skal kapaciteten (størrelsen) stå i forhold til opvarmningsbehovet og størrelsen på det rum, der skal opvarmes. Hvis det kun drejer sig om hyggefyring for at skabe en god og afslappende stemning, så har du naturligvis ikke brug for den største pejs eller brændeovn.
Skal den derimod være den primære varmekilde, bør du først måle det areal, pejsen eller brændeovnen skal opvarme. Det er desuden afgørende, hvor godt boligen er isoleret. En god tommelfingerregel siger:
Til boliger bygget før 1960 regnes der med 80 W pr. m2
Til boliger fra 60'erne og frem til 90'erne regnes der med 60 W pr. m2
Til nyere, velisolerede boliger regnes der med et behov på 30 W pr. m2
Det giver følgende regnestykke:
Hvis du vil opvarme stue og køkken på i alt 70 m2 i den ældste boligtype, kræver det en brændeovn, der afgiver 5600 W (70 m2 x 80 W).
Hvis du vil opvarme stue og køkken i en bolig fra eksempel 2, kræver det en brændeovn, der afgiver 4200 W (70 m2 x 60 W).
Og til den nye bolig fra det tredje eksemplet er behovet 2100 W (70 m2 x 30 W).
En brændeovn eller pejs fra Jøtul i hjemmet giver dig en masse hygge, en mere miljøvenlig varmekilde og lavere varmeomkostninger. Men den skal også være et møbel, der passer til rummet og varmebehovet, og som samtidig understreger din indretningsstil. Med det som udgangspunkt har Jøtul skabt pejse og brændeovne af enhver slags: små og store, smalle og brede, runde, sorte og hvide. Fælles for dem alle er, at de er nogle af de mest effektive træbaserede ildsteder på markedet med særlig fokus på design, innovation og brugervenlighed.
Det giver dig et godt udgangspunkt for at starte jagten på dine drømmes pejs eller brændeovn. Og vores forhandlere står naturligvis klar til at hjælpe dig helt i mål.